søndag den 25. december 2011

Rådvadstur, Vandstær og hjorte m.m.

Idag 1.Juledag var Lillemor og jeg en smut ude og gå en tur i Dyrehaven, en tur vi tit går og især på denne dag på året. Vi holder altid bag kroen derude og går så hen og ind ad porten ved Knivfabriken. Denne er i dag en slags levende museumsværksted; der er broncestøbere = kunstnere og skulptører og stenhuggere.

Den gamle fabrik var jo drevet ved vandmølle-hjul. Det er jo Mølleåen der går derude :-) . I et af vandmøllens mange vandløb er der altid, på denne årstid, en eller flere Vandstære. I øjeblikket er der et par stykker eller tre, men vi så kun denne ene:
Det er altid en herlig lille fyr at se som den står der på stenene og "knikser" og vipper.
Bag knivfabriken - som indeholder kunstneratelier og broncestøberi - er der stenhuggeri. Der ligger masser af huggede - :-D - ting der, som vareprøver nærmest.

Vi gik forbi Naturskolen og mod Mathildebroen, hvor vi kortvarigt stod og spejdede efter både Spurveugle og Isfugl. Ingen af delene var der. En enkelt ornit prøvede at lokke Spurveuglen til sig ved at afspille dens kald fra mobilen.

Vi fortsatte rundt op mod Eremitagen og der så vi en stor flok Dådyr på vej ud mod golfbanen. Der var enkelte af de hvide Dådyr imellem.
Lidt længere henne gik en enkelt Kronhjort for sig selv. Det er et imponerende gevir, så en han har.
...og sandelig om ikke også vi så Sika-hjort også. Kun et par stykker. Det er en lille tyk/kompakt "fætter" med et gevir a la Kronhjort....selvfølgelig lidt mindre. Denne, der er herunder, kan ikke være mere end 2-3 år gammel efter gevirets størrelse at dømme.
Ellers hørte og så vi masser af Spætmejser, 2 Flagspætter samt småflokke af Grønsiskener piske rundt deroppe i trækronerne. Enkelte Musvåger og Spurvehøge sås og hørtes også.
Tilbage ved Knivfabriken så vi små skulpturer udstillet i vinduerne. For en del år siden, kendte jeg en stribe kunstnere der holdt til der. 2 af dem var billedhuggere. De arbejdede i sten; granit og marmor men gik siden begge over til at støbe skulpturer i bronce. Det var spændende at se dem arbejde med det og især støbningen var spændende at overvære.....ak ja - det var dengang. Vi har 2 små skulpturer derhjemme af den ene af dem; Peter Hesk Møller. Idag har Peter Hesk sit udgangspunkt dels fra hjemmet i Skovlunde og dels fra sit værksted/atelier på havnen i Nykøbing Sjælland. Han er en herlig fyr at besøge og det kan anbefales.



Så var turen sluttet - ved knivfabriken og Rådvad Kro. Det er underligt med den kro der. Den ser ud til at leve/eksisterer, men det er faneme sjældent man ser "liv" derinde.


På endegavlen af den ene træ-længe hænger dette imponerende Kronhjorte-gevir:

....og lige da vi gik derfra hen til bilen, så landede der på Mølle-dammen, 6 par Stor Skallesluger. Det er prikkerne man kan se på billedet nedenunder.

Hjemme igen stod den på afslapning; d.v.s. jeg læste mens Lillemor læste OG SPISTE RIS A LA MANDE igen-igen. Det er simpelthen utroligt med hende. Hvert år til Jul laver hun ca. 2-3 liter Ris a la Mande og stort set alene, sætter hun det til livs i de par Juledage der er. Hun køber en særlig italiensk kirsebærsovs der til og så spiser hun det tidligt og silde - døgnet rundt. Jeg selv ? - joh, jeg får et par små skåle i den tid, men hun ? - det er utroligt...........(og man kan absolut ikke se det på hendes figur).

torsdag den 22. december 2011

SÅ er der faneme dømt Juleferie.....

....og den er med statsgaranti og morgenkaffe stærkt velkommen og fortjent. Jeg har virkelig længtes efter dette break; slippe for lidt "lorte-sager" på arbejdet, få ladet batterierne op o.s.v. Der er nok at tage sig til på arbejdet efter Nytår.

Også Lillemor trænger til ferie. Og det kan bedst illustreres ved de 2 følgende oplevelser jeg/vi havde idag:

Jeg arbejder længe om Torsdag; "helt" til kl.18,00. Lillemor hentede mig og vi skulle liiiiige forbi Netto og have et par små-ting inden jeg skulle afsted igen, for jeg havde lovet knægten at tage med ham - og hans walker-støvle og krykker - til ishockeykamp i Hvidovre kl. 19.

Nuvel - vi har en Suzuki SX4 Combiback - og som alle andre biler idag med fjernbetjent nøgle. Klikker man en gang, så er kun døren til chaufføreren åben. Klikke man 2 gange, så er alle døre åbne. Mit glansnummer er kun at klikke en gang og sætte mig ind og starte mens Lillemor står og hiver i passager-døren på modsatte side. Altså - slukke bilen, stige ud, klikke en gang og låse døren og så klikke 2 gange så alle kan komme ind.....jeg hader det system......og hvergang jeg gør det, så får jeg det også og vide - kærligt ganske vist - at hvor svært kan det være og huske det o.s.v., o.s.v. Idag var det så Lillemors tur til at lave det nummer og jeg kunne ikke lade være med at efterligne hende med det der "hvor-svært-kan-det-være-halløj"......hæ.

Vi kom hjem. Jeg tog min taske/Fjällräv og åbnede vores postkasse. Imens havde Lillemor taget indkøbsposen og sin rygsæk og låste bilen - et klik. mens jeg stod og rodede med de mange "sidste-øjebliks-jule-reklamer" gik hun hen til vores indgangsdør. Og der stod hun så.........foran døren til huset........og prøvede at åbne hoveddøren ved at klikke ihærdigt på bilens fjernbetjening.......Jeg gik hen til hende og sagde så efter et par sekunder: "Den der fjernbetjening - den dur altså kun til bilen....her skal vi bruge nøglen....:-) .....". Hun gloede åndsvagt på mig og brød så ud i latter og rystede på hovedet.

Ja - den Juleferie kommer tiltrængt.

(Da jeg på vores tur til skøjtehallen fortalte knægten de 2 oplevelser - især den med døren derhjemme og fjernbetjeningen - så brød han fuldstændig sammen af grin. Jeg tror han griner endnu.).

.... så rigtig god jul til jer alle derude.

lørdag den 17. december 2011

Hvem fanden var ham dersens Jesus egentlig for en ?

I denne adventstid må man jo stille sig selv spørgsmålet:

Hvem var denne Jesus?

Der findes tre beviser for at Jesus var Mexicaner:
- Han hed Jesus
- Han var tosproget
- Han blev altid generet af myndighederne


Men der findes også belæg for at han var Irsk:
- Han giftede sig aldrig
- Han fortalte altid historier
- Han elskede at være ude i naturen


Samtidig findes der tydelige indikationer afat Jesus var sort:
- Han kaldte alle for "broder"
- Han kunne lide gospelmusik
- Han kunne ikke få en retfærdig rettergang


Tre stærke fakta taler for at Jesus var Italiener:
- Han gestikulerede når han talte
- Han drak vin til alle måltider
- Han var sikker på at hans mor var jomfru, og moren var sikker på at han var Gud.


Men yderligere fakta tyder på at Jesus kan have været fra Californien:
- Han klippede aldrig håret
- Han gik barfodet
- Han grundlagde en ny religion


Men.....de mest overbevisende beviser taler faktisk for at Jesus var KVINDE:
- Han/hun blev nødt til at bespise en mængde menneskermed kort varsel, selv om der ikke   var noget mad.
- Han/hun forsøgte at blive hørt blandt en mængde mænd som ikke hørte efter
- Da han/hun var død blev han/hun til og med nødt til at stå op igen fordi der var flere opgaver at udføre.


....og så er det jo godt at man ikke selv har de overvejelser......men alligevel god jul derude.

lørdag den 10. december 2011

Brunch på Ro's Torv i Roskilde.

Min svoger og svigerinde har den fjollede ting begge at have fødselsdag d. 23. December. På den ene side er det smart, at de som ægtepar har fødselsdag samme dag - så er det hurtigt overstået - men dagen er noget af et problem for alle plejer at ligge mere eller mindre vandret for at få klaret det sidste inden Juleaften. Ydermere har de valgt at flytte til Nykøbing Sjælland.....og resten af familien bor i Storkøbenhavn eller Sydsjælland. Derfor valgte de i år at holde deres fødselsdag idag og så som Brunch på La Rustica på/i Ro's Torv i Roskilde....så har alle nemlig lige langt.

Det var første gang jeg var der, på Ro's Torv. Det er faktiskt et mægtigt flot et af et indkøbscenter at være. Flotte materialer, flot arkitektur og til min overraskelse fantastisk megen kunst rundt om kring i centret. Det være sig skulpturer af alle mulige slags, vand-fontæner, installationer, væg-malerier, kunstneriske bænke og meget mere.

Ude foran står der en rytterstatue forestillende Dronning Margrethe d. 1. Ret modigt og sjældent i disse tider, at give sig af med at lave en sådan en.
Som sagt er der megen kunst indenfor. På en gangbro står der denne nøgne bronce-kvindefigur i naturlig størrelse. Det spektakulære er så, at hun har en pendant hængende nedenunder sig, altså en spejling også i naturlig størrelse. Fantastisk effekt at se når man kommer gående.
Ellers er der en del springvand og vandskulpturer rundt omkring. Bemærk iøvrigt de store ovenlysvinduespartier der er i alle gangarealer. Det går det hele meget lettere og luftigt og lyst - i dagtimerne i det mindste - end i mange andre centre.
Og så er der mange steder malerier på vægge og andre slag udsmykninger - mobiler f.eks. - hængende hist og her.

Men check linket her eller ovenfor, der er meget at se på.

fredag den 9. december 2011

Fuck noget lort.........

Så sidder man her til aften og læser og så ringer mobilen. Klokken er 21,10. Det er svigerdatteren. Lidt nedtrykt. Hun fortæller, at knægten ligger på Herlev Sygehus (skadestuen). Her til aftenens træning fik han en tackling, der "gjorde nas" i fod og ben. Afsted til hospital. Og resultatet ? En flækket knyste og en flænge i skinnebenet. Lige nu får han gibs på for at hævlesen skal falde. Imorgen - hvis hævelsen er faldet - skal han så opereres og have indsat metal-dims i/på knysten og en ditto på skinnebenet. Og så i gins i 4-6 uger. Mon ikke resten af sæsonen på klubholdet og landsholdet nu er røget ? Og måske karrieren er færdig ? Han bliver trods alt 33 år om et par måneder.
Og faneme om han ikke også skulle i praktik fra på Mandag af i 14 dage. Han læser jo til Fysioterapeut, så timingen med det ben og praktikken er ikke ligefrem den bedste. Fuck det lort. Ifølge svigerdatteren er han pisse-ærgerlig og irriteret...især p.g.a. det der praktik-halløj. Mon uddannelsen ryger og han skal begynde forfra igen ? Vi får se.

Fuck det lort.

søndag den 4. december 2011

Der kigges.....

....på internettet og skrives ønskesedler til Jul. Svigerdatter og knægten studerer på livet løs.

Jep - julehe...... ;-) er i fuld sving....også herhjemme.

søndag den 27. november 2011

Frokost i Bjælkehuset i//ved Søndermarken..

Igår Lørdag var Lillemor og jeg inviteret på frokost i Bjælkehuset beliggende på bagsiden af Søndermarken / Valby Bakke. Pile Allé har jo sin små haver, Krøgers have, Hansens gamle Familiehave, Josty's langs Frederiksberg Have. Pile Alle´fortæstter jo på den anden side af Roskildevej og hedder nu Valby Langgade og Bjælkehuset er i stil med  de førnævnte steder. 

Nåh - men vi var altså inviteret af min storebror Steffen og svigerinde Tove. Svigerinde Tove havde 50 års fødselsdag fornylig og en af gaverne - ikke fra os - var en af disse hersens "Smartbox" med en frokost til 4 et valgfrit sted. Og det syntes de, at de ville fyre af på os og det sagde vi da selvfølgelig ja tak til.



Det er et lille sted. Nogle små blokhuse. I det hvor vi sad i, hovedhuset om jeg så må sige, er der vel plads til ca- 25 personer. Et enkelt stort bord med plads til 10-12 personer ellers kun 4 personers borde.Og der var fuldt ud; d.v.s. at vi var de eneste 4 der fyldte et 4-personers bord idet de andre 4-mandsborde kun var besat af 2 personer. Ved 10 mandsbordet sad 10 Herrer, der var til julefrokost og det i et mægtigt humør.

Ovenfor hovedhuset. Nedenfor det ene anneks, Bondestuen, som er et "stort" lokale.


Hele vejen rundt er der oppe under loftet en hylde med forskellige øl-flasker = øl-mærker. Utroligt at der findes så mange forskellige.

Herover min svigerinde og bror. Vi fik Sild, Rødspætte-filet, flæskesteg, hønse-salat og brie-ost samt snaps og øl. Derefter kaffe. Og mægtigt hyggeligt var det.

Bagefter gik vi en tur Søndermarken rundt.
Herover ses "Norske hytten" som ligger i Søndermarken. Det er ved at blive renoveret med bl.a.a en helt ny bro og oprensning af søen og kildevandfaldet.
Herover er et godt kik fra en af stierne op mod Frederiksberg Slot. Frederiksberg og Valby Bakke er en og samme bakke, som deles af Roskildevej. På Frederiksberg Bakke ligger Frederiksberg Slot - som er Hærens Officerskole - og Zoologisk Have. Nedenfor Frederiksberg Bakke ligger Frederiksberg Have. På den anden side af Roskildevej, altså hvor vi går, hedder bakken altså Valby Bakke og her ligger som pendant til Frederiksberg Have nemlig Søndermarken.

Her er vi kommet op til Frederiksberg Slot - hele området omkring slotte er, som det ses, ny-renoveret. Og selvfølgelig fik vi så "historier" fra dengang min storebror for mange. mange år siden fik sin officersuddannelse netop på Frederiksberg Slot. Ovre til siden kan man se Zoologisk Have's vartegn det store udsigtstårn, som har en slående lighed med Eifel-tårnet i Paris.

Her ses Frederiksberg Slot lige forfra. Man kan se en bil i sølvfarve ved slottes højre del. Bilen kører på Roskildevej.

Lillemor er indehaver af en HTC Desire mobil-telefon og er mægtig glad for den (hun har også en Blackberry, som hun er mindre glad for). HTC'en har hun tabt på gulvet for en god måned siden og glasset har en revne fra top til bund. Den fungerer stadig upåklageligt, men hun er irriteret over den revne i glasset (der er ikke noget med udflydne farver eller noget). Her, de sidste par dage, har Telenor så kørt en reklame-kampagne med et DUAL-abonnement. Køb 2 ens tlf. og 2 ens bestemte abonnementer for ingen verdens penge - næsten. Det har hun så snakket lidt om på hendes særlige måde. Hun bruger ordet pusle......f.eks.; "Jeg har gået og puslet med noget.....". Når hun plejer at sige det, så gælder det om at søge flyverskjul eller noget lignende. Det betyder at så skal vi male, eller flytte rundt på noget eller investere i noget o.s.v. og hendes mening/beslutning ER taget og jeg skal bare ligesom høre efter, komme med lidt bemærkninger og så ellers bare sige ja og nikke og sige, at det kan vi da godt o.s.v. Imorges kom det så: "Skaaatt, jeg har gået og puslet med noget.....du ved...min mobil - der er revne i glasset, ik' ? - og nu har jeg set det her tilbud fra Telenor om 2 mobiler o.s.v....."

Åh Gud .....søndagstur til indkøbsmareridtet "Field's". OK - der var faktiskt ikke så mange mennesker, som der KAN være.......og nu er jeg indehaver af en HTC Wildfire.....ligesom Lillemor :-) ......og det selvom jeg er udmærket tilfreds med min gode gamle Nokia og TDC abonnement.

torsdag den 24. november 2011

Layout roderi.....

Lige i disse dage roder jeg lidt med layoutet på bloggen her. Er bestemt ikke tilfreds med den der fane-linie, der lige nu går tværs over hele siden.

Må rode lidt videre og det beklager jeg.

tirsdag den 22. november 2011

Nye sider.....boglister om mine interesser - de fleste af dem :-)

Jeg har puklet som en lille hest. Jeg har prøvet at ordne en del af min bogsamling. Samle dem i en hvis orden, men det er svært p.g.a. de mange forskellige størrelser, Men lykkedes er det næsten da.

Og samtidigt har jeg fået skrevet lister på de fleste kategorier. Jeg mangler dog om historie og samfund i al almindelighed og især om Danmark og lidt natur. Det må jeg finde tid til en anden dag. Selvfølgelig har jeg også noget skøn-litteratur ligesom Lillemor har rigtigt mange krimier. Vi har lidt af et pladsproblem, hvis man kan kalde det det. Nærmest et luksus-problem, synes jeg.

Jeg har på denne blog oprettet nogen sider. De ligger som Link oppe under det "kanon-flotte" billede af mig øverst på bloggen.

Have a look.....og nyd det måske. Kommentarer og spørgsmål modtages med glæde.

mandag den 14. november 2011

En forlænget weekend i Rinkenæs på Benniksgaard.....

Her fra Fredag d. 11/11-11 til idag Mandag d. 14/11-11 var Lillemor jeg i det sønderjyske, nærmere bestemt på et forlænget super-weekend ophold på Benniksgaard. Vi tog afsted fredag formmiddag og ankom henad 13-tiden.


Vi havde bestilt et "normalt weekendophold + en ekstra dag i pænt værelse med bad og ved ankomsten fik vi "et tilbud vi ikke kunne afslå". Lige præcis til os, - os specielt - havde de det tilbud at vi kunne få en Suite for bare 600 kr. ekstra for de 3 overnatninger.....så det sagde vi ja til og det fortrød vi ikke.
De 2 billeder her - ovenfor og nedenunder - er taget her til morgen kl. 08,30, hvor det var lidt mørkt og en del diset.
Vi boede i den ombyggede Staldbygning. Vi boede i Suiten på 1.sal yderst til højre og den fyldte hele ende-gavlen. Badeværelset var med Jacuzzi - hvad giver I. Det blev ikke brugt.....jacuzzi'en altså. Glemte jeg at sige, at opholdet var incl. morgenfoder og aftensmad men excl. drikkevarer til aftensmaden ?? Første aften - der var fuldt hus - ringede værten med klokken inden maden og fortalte lidt om Benniksgaards historie fra starten af omkring 1410 og til idag. Hyggeligt nok.

Nåh - men inden aftensmaden - om eftermiddagen Fredag - var vi et smut i Flensborg. Herligt at Parkeringsautometerne både tager Euro - det bruger de jo der syd for grænsen - og danske kroner. Vi gik rundt i den hyggelige gamle Handelsstad og Lillemor var lige inde og købe en enkelt smadderflot skjorte et sted og så var vi lige - ganske tilfældigt - inde i en sko-forretning og der købte Lillemor sørme 2 par Ecco-sko....og fik overtalt mig (selvom jeg lige har købt et nyt par sko) til lige at prøve et enkelt par og vupti - så var jeg også indehaver af et par sko.

Og selvfølgelig på hjemvejen lige forbi en grænsehandel og lige købe lidt sodavand og snack.....og en enkelt flaske Glenfarclas 15 år's whisky :-) ....til mig.

Nu har jeg puttet billederne ind og gider ikke redigere hele skidte igen, men faktiskt var vi - på vej til Benniksgaard - lige inde forbi og i Christianfeld og se de gamle bygninger og læse på opsatte stentavler om Brødre-menigheden hist og her. Vi var selvfølge inde på Brødre-menighedens bageri/konditori og få kaffe med 2 forskelligs honningkager...yum-yum.......

Næste dag kørte vi om formiddagen mod Tønder - en hyggelig by som vi har været i en del gange før. Og dennegang lykkedes det også Lillemor at falde over en forretning med hendes favorit mærke Esprit...eller noget i den stil.
Ovenover en facade fra en af de mange flotte bygninger i Tønder. Især dørene er flotte. Nåh - den der forretning.......da vi gik, hængte indehaveren - med et meget stort mil på og dybt nejende - et skilt på døren med "Lukket på grund af velstand".......ja - Lillemor fik købt grundigt ind der.

Forresten.....lige før vi kørte ind i Tønder var der et skilt med påskriften: JULEMARKED fra 12.- november til 23. December".....og faneme om ikke hele byen - det var jo d. 12. November - var pyntet op med jule-halløj allesteder, granguirlander over gå-gaden o.s.v......jøsses - det er for tidligt efter min smag.

Således efter at have hjulpet med egnudviklingen og den økonomiske opblomstring i Tønder kørste vi mod Højer Sluse og på vejen sås en del Viber på markerne og et enkelt sted opdagede jeg en stor flok vadere lette kortvarigt og lande igen. Vi stoppede og ud med kikkerten - jo da - omkring en 25-30 Storspover gik lige der på marken og fouragerede. Højer sluse er der jo ikke meget spræl ved, så vi fortsatte ud til Vidå-slusen. Her mødte jeg 2 fuglekiggere, der diskuterede nogle ænder de kunne se i skopet. De så meget spændende ud. Den ene bladrede febrilsk i sin fuglebog og beskrev samtidigt hvad de så....og OK - jeg sagde så, at det måtte være Pibe-ænder. Jeg spurgte om der var andet spændende og de sagde så, at der var en masse gæs i noget lav-vand lige bagved og korrekt - der var en små 1000 Grågæs der. Vi kiggede så ud over vadehavet (der var lidt Ryler og Rødben) og lige pludselig hørte jeg gæssene lave en forfærdelig larm. Jeg vendte mig og så dem gå i luften. De 2 andre kiggede stadig ud over vadehavet. Jeg gik hen og kiggede på gæssene, for der er ALTID en årsag til at gæs går på vingerne med en forfærdelig larm.....og det sagde jeg til de 2 andre, som blev stående og stadig kiggede ud over vadehavet. Og der - små 200 meter væk - kom en ung Havørn flyvende og det var den, der var årsagen. Jeg sagde sådan henkastet at hvis de var interesseret, så var der altså en Havørn lige dér....og så var de 2 der som et søm :-) . Havørnen var bare på gennemfart og gjorde ingen udfald mod gæssene. Bagefter spurgte jeg om de havde set andet og det havde de. Godt nok ved dæmningen til Rømø, nemlig 14 Sølvhejrer. OK - det var da noget. Vi sagde farvel og kørte afsted mod Rømø. Igennem alle Ballum-byerne hvor der på markerne var masser af Grå- og Bramgæs og Viber. Og ganske rigtigt.
Lige ved starten af dæmningen gik først 4 Sølvhejrer og lidt derfra 10 Sølvhejrer til. På billedet ovenfor ses de 9 af dem og meget pædagogisk med en almindelig Fiskehejre i bunden af billedet. Ellers var der lidt længere ude masser af Hjejler, Ryler, lidt Præstekraver og sådan.

Iøvrigt var/er der overalt hvor vi kørte masser af Musvåger i Sønderjylland.
Næste dag, Søndag, gik vi først en pæn tur i Landskabet ved Benniksgaard og ned til Flensborg Fjord.
Som det ses på pælen, fulgte vi Gendarm-stien en lille smule vej. Lillemor har 2 gange været på tur med Dansk Vandrelaug og gået hele Gendarm-stien fra start af ude ved Pæl på Als og hele vejen langs kysten til grænsen.

Bagefter kørte vi til Dybbøl. Godt nok er Besøgscentret vinterlukket, men vi kunne da bese skanserne og så'n.

Ovenfor Dybbøl Mølle og nedenfor et batteri kanoner. Lidt sjovt at se sådan nogle. Slaget ved Dybbøl var jo i 1864. Den Amerikanske Borgerkrig var jo i perioden 1861-1865 og altså samtidigt. De danske kanoner ser ualmindeligt kluntede ud i sammenligning med de amerikanske fra samme periode.

Efter dette besøg der, kørte vi så den modsatte vej og det til Frøslev-lejren ved Fårhus.
Det var første gang for os begge at se Frøslev-lejren. Vi var lige inde og se lidt af museums-bygningerne der. Kun få dage efter befrielsen d. 4. og 5. Maj 1945 var lejren tømt for danske fanger. Og igen få dage senere fyldt med andre danskere; nemlig de såkaldte Værnemagere og andre tysk-venlige mennesker og sympatisører og medlemmer af DNSAP o.s.v. Sådan kan det hurtigt skifte.

Jo - vi havde meget afslapning hjemme på Benniksgaard og det var noget vi begge trængte til. Der blev læst igennem og taget et par lure om eftermiddagen og ellers sovet længe. Herligt. Og masser af god mad på Benniksgaard.

Jo - nedenfor ses Lillemors "udbytte" fra shoppingen i Flensborg og Tønder:
En striktrøje, en vatteret vest, en rullekrav strik-trøje, 2 langærmede tynde Esprit trøjer; rød og hvid, en skjorte og 2 par Ecco sko.

....og nedenfor mit udbytte:

Et par Ecco sko, en æske saltpastiller og 2 flasker whisky (Dalwinnie 15 år og Glenfarclas 15 år).....ikke ringe, vel ?

søndag den 6. november 2011

Den Tatoverede Enke....

Her, i Mandags d. 31/10 havde jeg jo fødselsdag og dagen efter, Tirsdag d. 1/11 havde min svigerdatter fødselsdag. Det er jo hverdage, så ikke meget tid til festivitas, men Lillemor og jeg havde besluttet os til at invitere os selv og knægten og svigerdatteren ud at spise og det blev så gjort igår Lørdag og det på restaurant Den tatoverede Enke beliggende i Boltens Gård ved Kgs.Nytorv/Gothersgade/St.Kongens Gade.

Og det var et kanon sted. Hyggeligt miljø i det gamle København. Stedet er kendt for sit store udvalg af begiske øl og øl fra udlandet i det hele taget. Over 100 forskellige slags heraf alene 16 forskellige på fadølsanlæg....det siger noget.

Vi fik en 3 retters menu med tilhørende Øl menu og idag, Søndag eftermiddag, kan jeg stadig høre Englene synge.

En aperitif bestående af en lille Jordbærsmagende øl i champagneglas.

Til forretten, som var marineret stragon saltet torskefilet, fik vi en Barbe D'or på 6 % alc. Ikke ringe.

Hovedretten - jeg siger jer - YUM-YUM - porterbraiseret Oksebryst så mørt, så mørt med sweet potato pure og æblemos og så en Grottenbier på 10 % alc.....hvor har du været i hele mit liv ??

Desserten var Farmors Pærecrumble og med en 14 % alc. Gulden Draak - nærmest hel rød øl...

...og så sluttedes det af med - hold nu fast - en varm 4 cl. 18 % øl i shot-glas med en klat flødeskum på som prop, så det måttes drikkes i en slurk med hårdt nedkast i halsen. Sikke en oplevelse !!!!!

Kør lidt rundt på menu-kortet og nyd det.

Hold da op, hvor det smagte godt og var totalt afpasset hinanden - maden og øllet.

lørdag den 5. november 2011

Mozart's Requiem i DR Koncerthuset......

Her til aften, Fredag 4.11.2011 var Lillemor og jeg i Koncerthuset til Mozart-koncert med hovedvægten lagt på hans Requiem og i den "originale" udgave vel at mærke.

Det var radioens symfoniorkester og koncertkoret der stod for det musiske under ledelse af Manfred Honeck. Og det var flot. Stort orkester og stort kor ER sagen.

I Requiem er der fire solister; en sopran, en alt, en tenor og en bas. Sidstnævnte var kineseren Liang Li.......og i programmet står der, at han er Wagner-specialist......OK - jeg plejer ikke at forbinde kinesere og Wagner med hinanden, men sådan er der så meget :-)

Koncertens 1.del var Mozart's Symfoni nr. 39. Det er den 3.sidste symfoni han skrev. Flot og fejende og blid og æggende. Sådan som man kender Mozart. 2. del indledtes med 2 små stykker for derefter at gå over til selve hovednummeret Requiem. Sidstnævnte var i den originale version, hvilket vil sige, at Mozart døde før end han fik den skrevet færdig. Det kan man godt mærke, da den ender noget brat. Efter hans død fik hans enke Constance overtalt et par af Mozart's venner, nemlig Eybler og Süssmayr, til at fuldføre requiemet således at hun kunne få honoraret udbetalt. Det er denne version man oftest hører men altså ikke i aften.

Det musikalske var kanongodt.

Mennnn........efter pausen satte jeg mig ikke ind på min plads. Jeg sad på trappen og hørte 2. del af koncerten der. Jeg har p.t. et problem med min venstre fod og ben, så jeg har svært ved at sidde med det bøjet for længe; det skal bare være udstrakt. Og jeg vidste at jeg ville få problemer derinde før vi ankom.

Det undrer mig, at man bygger et flot Koncerthus med et flot indre og fed/fantastisk akustik til mange 100 millioner og så lader stole-rækkerne være noget lort. Og det er de ganske enkelt. Jeg er bare 180-182 cm høj. Når jeg sidder i stolen, så peger mine knæ opad og mine tæer rammer ryglænet på stolen foran mig. Stolene er ganske enkelt for lave og rækkerne for tæt på hinanden. Hver gang vi har været der, har jeg bemærket, at mænd på min højde og højere alle sidder og vender og drejer sig hele tiden fordi der ikke er plads nok til ben og fødder. Idag, da jeg sad på trappen, bemærkede jeg - måske inspireret af mig - at der var flere mænd der satte sig ud på trapperne hist og her.

Det er altså utroligt at man laver sådan noget lort for skatteydernes penge.

mandag den 31. oktober 2011

Idag bliver jeg....


.........56 år. Tillykke til mig :-)

søndag den 30. oktober 2011

Weekenden her.....

Som nævnt i tidligere indlæg, blev min knægt jo døbt for 14 dage siden - som 32-årig. Årsagen var at han meget gerne ville stå Fadder (det er det her med stavemåden) for sin svigerinde's knægt dåb. Her er et elendigt billede af seancen i går i Skelgårdskirken på Amager. Der var intet lys i kirken - borset fra dem på alteret - kun lys ind fra store vinduer, hvilket i kirken gav en lidt underlig lysvirkning...som mit mobiltelefonkamera ikke var glad for ;-) Knægten er ham der holder den lille foran sig på maven.
Nedenfor ses min knægt og vor svigerdatter lige kommet ud af kirken efter dåben.

Idag var vi så på væres sædvanlige - når intet andet er på tapetet - søndagstur i København. Vi plejer at parkere ved Kastellet og sikke et leben der var. Det viste sig at det var Kastellets 347 års fødselsdag, så der var åbent hus på Kastellet, så vi gik derind.
Alle de små museer derinde, Livjægermusset, 1. Rgt. Museum, Møllen, Bunkeren o.s.v. - som har meget, meget begrænset åbningstider - var åbne og der var masser af mennesker.
Og diverse Tambourkorps og militære Musikkorps musicerede løs derinde. Ovenfor ses et af dem.
Nedenfor ses "Hovedgaden" fra Sjællands- eller Kongeporten (som ses et par billeder oppe) og mod Norges-porten. Iøvrigt mødte vi Ole - en onkel til vor svigerdatter - som arbejder på Kastellet og af ham fik vi "fri-billetter" til at gå over og få noget kaffe og kage i en af bygningerne.....og det gjorde vi så.

....og hvad sker der så lige, bedst som vi er ved at forlade Kastellet.....Nedad af Kastels-volden kon et mindre kontingent af "The Iron Brigade/Black Hat's" = 6. Wisconsin Volunteers Rgt. fra den amerikanske borgerkrig vandrende sammen med 2 "tilfangetagne" Sydstatssoldater....Halløj - de er åbenbart også med i arrangementet, derinde.
Måske lidt malplaceret at være der på denne dag, men sådan er der så meget. Jeg kunne ikke genkende nogen af dem.

Vi gik ud af Kastellet og så gennem St.Kongensgade. Her var vi lige indenom Claus Meyer's Bageri og købe et pragtfuldt brød. Han er om sig, Claus Meyer, men det er han så sandelig også værd.

Ved Boltens Gård var vi lige inde for at se om vi kunne bestille bord på "Den Tatoverede Enke"...men der var lukket. Til gengæld så jeg dette kæmpeværk af glaseret ler/stentøj med vand løbende ned over hele fladen. Mægtigt flot.

Lillemor var et smut i et par sko-forretninger på Kgs. Nytorv og så gik vi ellers via Store Strandstræde og Amaliegade mod Amalienborg og Kastellet. I Amaliegade helt oppe ved Amalienborg ligger "Det Gule Palæ" som er Hofmarskallatet...ikke uden grund at det har det navn.

...og på Amalienborg Slotsplads var der de sædvanlige turister, der skulle fotograferes med en Livgarder.....Iøvrigt var der kun flag oppe på Frederik's og Mary's Palæ (hvilket betyder, at de bor der lige nu) og ikke på Dr.Margrethe's....

...og så var det ellers hjem til læsning og god eftermiddagskaffe......og i aften kommer knægten og svigerdatter as usual til aftensmad og Amerikansk Fodbold. Herligt.
Lige her på falderebet et billede af vores ene hæk. Røde blade til venstre, gule i midten og stadig grønlige til højre......efterårets farver er bare herlige.