mandag den 28. marts 2011

Husskadens rede

Stod her til formmiddag og kiggede på det lokale Husskade-pars redebygning. De har været flittige de sidste par dage. Fra lidt tilfældigt grene-lægning er reden stort set færdig nu. Egentligt et imponerende bygningsværk.



Man se jo oftest reden som en rund kugle, men det er faktiskt en hule den bygger. Der er en side indgang til reden, således at reden med indhold ikke bliver udsat for vejrets påvirkninger direkte; regn og sol.


Hvad de færreste ved - og det var det jeg stod og kigge på her til formiddag - er, at Husskaden, når reden stort set er færdig, begynder at samle mos, små bløde jordklumper og eller mudder til at fore reden med. Det vil sige at inde i den kuglerunde rede kommer der en skål af jord/mudder. Jeg har set skade-reder helt blanke indeni, simpelt hen slidt af fjerene på den rugende fugl...og når den har fået unger af de liggende varmende fugl og siden hen af ungernes fjer.


Imponerende. Men sjældent set.

1 kommentar:

  1. Mit lokale Husskade par jeg kan se fra min lejelighed, har haft deres rede fra sidste år igennem hele vinteren. De var kommet godt i gang med at gøre reden klar til den kommende ynglesæson, indtil at træet for en uge siden blev fældet. Husskaderne fløj noget rundt de efterfølgerne timer, men i dag er der bygget en ny rede kun 10 meter fra hvor den gamle havde været. De kommer forsat ind med grene, men reden er ved at være færdigt, klar til den kommende ynglesæson!

    SvarSlet